SemaiSolo – en del af Semaiskolen

Semaiskolen er et fondsdrevet socialpædagogisk opholdssted, som modtager unge i alderen 8-18 år som har udfordringer omkring socialt samspil, adfærd og indlæringsvanskeligheder. Der modtages også unge der har udviklings- og / eller opmærksomhedsforstyrrelser og som er i risikogruppen i forhold til kriminalitet og / eller misbrug.

Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel.

I projektafdelingen er der mulighed for at lave et individuelt tilpasset forløb for en ung, der i en periode ikke kan begå sig i fællesskab med andre unge i vores afdelinger.

Der er personale tilknyttet den unge hele døgnet, og den unge har mulighed for at modtage undervisning, lave aktiviteter eller praktisk arbejde – efter aftale med den unge og anbringende kommune.

Læs mere på vores blog her.